Mangler danskere vitamin D?

Vitamin D er en livsvigtig vitamin med mange funktioner i menneskekroppen. Den bliver også kaldt “Solskinsvitaminen”, da den overvejende bliver dannet i menneskehuden når solens ultraviolette stråler rammer den.

Derfor er derfor afgørende hvor meget sol der er, og hvor meget tid vi mennesker så tilbringer ude i solen.

Vitamin D findes også i fødevarer så som fed fisk (for eksempel laks, sild, fiskerogn og -lever), ost, æg og mælk. Dog er det meget svært at få dækket vores daglig behov udelukkende igennem fødevarer. Derfor er det for langt de fleste nødvendigt at få vitamin fra solen og for flere også behov for tilskud i form af vitamintablet eller -dråber.

Vitamin D har en række funktioner i kroppen og er især vigtig  for kalk stofskiftet og er en afgørende faktor for at mennesker kan opretholde tilstrækkelige mængder kalk i blodet. En af de væsentligste sygdomme ved vitamin D mangel er Knogleskørhed.

Normale værdier af vitamin D i blodet

Når man får taget en blodprøve og måler sit vitamin D i blodet er enheden nmol/L. Der er en vis måleusikkerhed med forskellige målemetoder.

I Danmark har vi følgende referenceintervaller:

  • Svær vitamin D mangel: Under 12 nmol/L
  • Vitamin D mangel: 12-25 nmol/L
  • Vitamin D insufficiens: 25 – 50 nmol/L
  • Sufficient niveau for de fleste personer: Over 50 nmol/L
  • Toksiske niveauer: Over 200 nmol/L (muligvis før 200 nmol/L)

Hvem skal tage vitamin D tilskud?

Igennem mange år anbefalede Fødevarestyrelsen tilskud af vitamin D til udvalgt grupper af mennesker, som blev vurderet til at være i risiko for vitamin D mangel.

De gamle anbefalinger var blandt andet:

  • Børn under 2 år
  • Ældre personer over 70 år
  • Personer med mørk hud
  • Personer som benytter tildækkende påklædning
  • Plejehjemsbeboere
  • Personer som ikke kommer udendørs til daglig, eller som vælger at undgå sollys
  • Personer med risiko for at udvikle knogleskørhed
  • Gravide og ammende

Omkring 2020 kom der dog væsentlige tilføjelser fra Fødevarestyrelsen til ovenforstående anbefalinger:

  • Børn skulle forsætte med vitamin D tilskud indtil 4 års alderen
  • Personer fra 4 til 69 år blev anbefalet at tage tilskud af vitamin D i vinterhalvåret

Således at nu er anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen om vitamin D tilskud følgende:

Hvem bør taget Vitamin D?

Fødevarestyrelsens anbefalinger til vitamin D tilskud (per 16/2-2024)

5-10 µg vitamin D daglig i vinterhalvåret (oktober til april):

    • Voksne og børn fra 4 års alderen

10 µg vitamin D daglig hele året:

    • Børn fra 2 uger og indtil 4 år. Obs! anbefalingerne er anderledes hvis der er tale om spædbørn som får modermælks-erstatning eller børn som får en børnevitaminpiller. Læs mere om dette på fødevaresyrelsens hjemmeside ved at trykke HER. Tal altid med din læge om og hvor meget vitamin D dit barn bør få.
    • Gravide og ammende
    • Børn og voksne med mørk hud
    • Børn og voksne, som bærer tildækkende påklædning om sommeren
    • Børn og voksen, som undgår sollys, eller ikke kommer udendørs til daglig

20 µg vitamin D daglig (i kombination med 800-1000 mg calcium) hele året:

    • Personer over 70 år
    • Personer i plejebolig eller plejehjem (uanset alder)
    • Personer i øget risiko for knogleskørhed (uanset alder)

Disse tilføjelser kom efter at fødevarestyrelsen havde ønsket at en rådgivende gruppe fra DTU Fødevareinstituttet skulle vurdere, om danskernes vitamin D mangel i vinterhalvdel blandt 2-70 årige var i såden en grad, at det skulle afhjælpes [behandles med tilskud] og i så fald, hvor meget vitamin D indtaget burde øges.

Vurderingerne fra denne rådgivende gruppe tog udgangspunkt i undersøgelsen/videnskabelige artikel Vitamin D Status and Seasonal Variation among Danish Children and Adults: A Descriptive Study, som blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nutrients i 2018.

I nogenlunde oversættelse til dansk hedder artiklen Vitamin D status og sæson variationer blandt danske børn og voksne.

Vitamin D Status and Seasonal Variation among Danish Children and Adults: A Descriptive Study

I denne undersøgelse/artikel fra 2018 af Hansen L et al. (som også blev kaldt “StatusD”) var der inkluderet 3092 personer imellem 2012 til 2014. Der var inkluderet både mænd og kvinde i alderen 2 til 69 år fra tre forskellige områder i Danmark; København (63%), Odense (19%), og Kolding (18%).

Nogle grupper blev ekskluderet i denne undersøgelse, så som: personer med mørk hud, personer som bar tildækkende påklædning om sommeren, personer som sjældent kom udendørs/forsøgte at undgå sollys, personer som boede på plejehjem, gravide og personer som var i risiko for at udvikle knogleskørhed.

Årsagen til at man ekskluderede disse grupper, var blandt andet fordi at der allerede var anbefalinger til disse om vitamin D tilskud. Derfor inkluderede studiet den gruppe mennesker som der vanligvis ikke var anbefalet vitamin D tilskud til.

Deltagerne i denne undersøgelse skulle få taget blodprøver to gange

  1. En blodprøver om foråret
  2. En blodprøver om efteråret

Disse blodprøver blev så analyseret for at se hvor meget vitamin D der var i blodet. Målingen der lavet om foråret ville således repræsentere et forventet lavt niveau af vitamin D, grundet de mørke måneder henover vinteren, hvor man formentlig ikke ville have oplagret meget vitamin D.

Modsat ville blodprøven om efteråret repræsentere et forventet højt niveau ad vitamin D, da personerne ville have være udsat for de solrige måneder henover sommeren, og derfor oplagret vitamin D.

I undersøgelsen blev det også kigget på forskellen imellem personer som fik et daglig tilskud af vitamin D på over 2 µg og dem der fik mindre end 2 µg daglig.

Ved at kigge på et udpluk af resultaterne, så viste de følgende:

  • 86% af børn og voksne havde normalt niveau (over 50 nmol/L) af vitamin D i en af de to målinger.
  • Næsten halvdelen af voksne (49%) havde normalt niveau (over 50 nmol/L) af vitamin D i begge målinger (dette blev dog reduceret helt til 29% når man kun kiggede på voksne som ikke fik vitamin D tilskud over 2 µg).
  • Når man kiggede på børn, var der 38% som havde normalt niveau (over 50 nmol/L) af vitamin D i begge målinger (reduceret til 22% når man kun kiggede på børn som ikke fik vitamin D tilskud over 2 µg)
  • 60% af mænd havde vitamin D insufficiens (under 50 nmol/L) om foråret og 18% om efteråret.
  • 43% af kvinder havde vitamin D insufficiens (under 50 nmol/L) om foråret og 13% om efteråret.

Konklusion

De kunne derfor blandt andet konkludere at der i aldersgruppen 2-69 var stor variation i vitamin D indholdet i blodet om foråret sammenlignet med efteråret.

Disser resultater var blandt andet med til at fødevarestyrelsen i 2020 opdaterede der anbefalinger med at voksne op til 69 også burde få 5-10 µg vitamin D tilskud i vinterhalvåret.

Vi ved at vitamin D er en afgørende vitamin i flere mekanismer, som blandt andet kalkstofskiftet og knogleminiralisering. Det er derfor vigtigt at få tilstrækkelige mængder af denne vitamin.

Det skal dog understreges at vitamin D er en fedtopløselig vitamin, som man kan få for meget af – det kan du læse mere om HER. Derfor skal vitamin D, som ved alle andre kosttilskud, indtages med fornuft og efter de lægelige anbefalinger.

Derfor skal du altid tale med din egen læge, hvis du er i tvivl om hvorvidt du bør tage et kosttilskud.

Vi har skrevet en del mere om vitamin D på Vitamin D siden, hvor du også kan få anbefalinger til køb af denne. Tryk på knappen nedenunder for at læse mere.